Vi har lige nu kunst på væggene fra Helle Hanghøj. Der er mange forskellige slags – over collager, broderier, cyanotypi til pinhole mm. Derudover laver hun keramik, som også er udstillet. Og det hele er til salg.

Gennem samarbejde med forskellige kunstnere er det muligt at få skiftet kunsten på væggene ud, så der sker noget nyt med huset. Vi har haft forskellige kunstnere til at udstille deres malerier i fællesområderne, mødelokalerne og på nogle af gangene.

Kunstnerne kan bruge Agro Business Park som udstillingsvindue, for der kommer mange mennesker i huset hver uge. Ikke kun lejere men jo også i særlig grad gæster og eksterne, der lejer mødelokaler.
Man er også meget velkommen til netop bare at komme og gå en runde for at se malerierne – uden andet formål i huset. Vi giver gerne en kop kaffe til din tur rundt.

Hvis du som kunstner kunne være interesseret i at være en kommende udstiller i ABP, så tag kontakt til Maria på 8999 2500 eller mer@foodbiocluster.dk.