Et billede af en grøn bølge

Hanne har været fast rengøringsassistent i ABP gennem hele husets levetid, dvs. 25 år (and counting!). Hun klarer al rengøring og har i perioder også stået for service af arrangementer. Hun kender huset og tager virkelig ansvar for, at alt er så godt som muligt.

Der er ikke nogen, der har sin gang i ABP, der ikke kender Hanne – og alle kan se, når hun en sjælden gang holder ferie, for selvom andre gør det godt, ja, så gør Hanne det VIRKELIG godt. Både rengøringsmæssigt, men også i kraft af den, hun er. Hun er enormt værdsat. Derfor holdt vi også fest i anledning af Hannes 25-års jubilæum i april.

At der er folk på flere poster i huset, der virkelig kerer sig om huset og lejerne i det, er med til at skabe den helt særligt positive stemning her.