
Igen er væggene i huset blevet fyldt med ny kunst. Denne gang er det kunstneren Camilla Ernen fra Ernen Studios, som udstiller nogle af hendes smukke og farverige værker. Med udgangspunkt i tegninger på papir og med forskellige teknikker har hun skabt billeder, der inviterer til fordybelse, da der hele tiden er små detaljer at opleve, når man kigger nærmere på dem.
Som altid må du meget gerne komme forbi og se værkerne. Huset er åbent hver dag 8 – 16, hvor du altid er velkommen, og vi giver gerne en kop kaffe, the eller kakao til din tur rundt.
Nogle af billederne ligger også til salg i A4, A3 og A2, og de store billeder på ramme kan også købes. For priser og køb kan du henvende dig i receptionen.


