
Hvad kan fortidens klimakriser og katastrofer lære os om samfundsmæssig forandring og udvikling? Hvordan vil vores samfund og kultur forandre sig i takt med de klimaforandringer, vi står i?
Rekordvarme somre og større mængder nedbør. Vi mærker allerede klimaforandringerne. Den nyeste forskning indenfor blandt andet arkæologi peger på, at mange samfundsændringer i fortiden hænger sammen med klimaforandringer. Folk har altid skullet forholde sig til forandringerne.
Forskerne har gennem de seneste års naturvidenskabelige landvindinger, fået større kendskab til, hvordan fortidens kultur og klimaændringer hænger sammen. At de ikke kan ses uafhængigt af hinanden.
Så hvad kan fortiden lære os?
Når klima og miljø skal tages alvorligt som drivkræfter i samfundets udvikling, hvad kan vi så fremover lære af fortiden?
Det kan vi blive klogere på ved dette foredrag med Felix Riede fra Aarhus Universitet. Det er gratis at deltage, men af hensyn til kaffe og kage vil vi gerne, at man tilmelder sig på mer@foodbiocluster.dk eller på 89992500.
Tidspunkt: Tirsdag den 21. april kl. 14.30 – 15.30 (der serveres kaffe og kage fra kl. 14.00)
Foredraget er en del af kampagnen ‘Forskningens Døgn’.
(Billede: Shutterstock)